|
DRIFTSAFDELING |
|
|
L123 |
Afslag på ansøgning om EU-varemærke i henhold til artikel 7
i varemærkeforordningen og regel 11, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til varemærkeforordningen
Alicante, 20/04/2017
GORRISSEN FEDERSPIEL ADVOKATPARTNERSELSKAB
Axeltorv 2
DK-1609 Copenhagen V
DINAMARCA
Ansøgnings nr.: |
016205106 |
Deres ref.: |
TM8531EU00 |
Varemærke: |
GAZEPOINT |
Mærketype: |
Ordmærke |
Ansøger: |
Gazepoint Research Inc. 418 2906 W Broadway Vancouver BC V6K 2G8 CANADÁ |
EUIPO rejste indvending den 11/01/2017 i medfør af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 2, i varemærkeforordningen med den begrundelse, at varemærket er beskrivende og mangler fornødent særpræg, jf. vedlagte brev.
Ansøgeren fremsatte den 10/03/2017 sine bemærkninger, som kan sammenfattes på følgende måde:
1. Mærket er ikke beskrivende, men har særpræg.
I henhold til artikel 75 i varemærkeforordningen skal EUIPO træffe en afgørelse, der støttes på grunde, som ansøgeren har haft lejlighed til at udtale sig om.
Efter at have taget behørigt hensyn til ansøgerens argumenter har EUIPO besluttet at opretholde indvendingen.
Beskrivende karakter og særpræg
I henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i varemærkeforordningen er "varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse", udelukket fra registrering.
Det er fast retspraksis, at de registreringshindringer, der er opregnet i artikel 7, stk. 1, i varemærkeforordningen, er uafhængige af hinanden og kræver en særskilt efterprøvelse. Desuden skal de nævnte registreringshindringer fortolkes i lyset af den almene interesse, der ligger til grund for hver enkelt af dem. Den almene interesse, der tages i betragtning, skal afspejle forskellige overvejelser, alt efter hvilken registreringshindring der er tale om (16/09/2004, C‑329/02 P, SAT/2, EU:C:2004:532, § 25).
Ved at udelukke sådanne tegn eller angivelser fra registrering som EU-varemærke forfølger artikel 7, stk. 1, litra c), i varemærkeforordningen
det mål af almen interesse, at de tegn og angivelser, der beskriver egenskaber ved de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansøges om registrering, frit skal kunne bruges af alle. Denne bestemmelse er derfor til hinder for, at sådanne tegn og angivelser forbeholdes en enkelt virksomhed på grund af deres registrering som varemærke.
(23/10/2003, C‑191/01 P, Doublemint, EU:C:2003:579, § 31).
"Under artikel 7, stk. 1, litra c), i varemærkeforordningen henhører kun sådanne tegn og angivelser, der i den normale sprogbrug fra den tilsigtede kundekreds' synsvinkel – enten direkte eller ved henvisning til en af dens væsentligste egenskaber – kan tjene til at betegne den vare eller tjenesteydelse, for hvilken der er ansøgt om registrering" (26/11/2003, T‑222/02, Robotunits, EU:T:2003:315, § 34).
Ansøger argumenter, at kontoret fejlagtigt har baseret sin vurdering på definitionen af ordene GAZE og POINT hver for sig og betegnelsen ”point of gaze”. Ansøgers mærke består af en sammentrækning af ordene GAZE og POINT, nemlig ”GAZEPOINT”, som ikke er den almindelige måde at henvise til øjets fokuspunkt og derfor ikke er beskrivende for the ansøgte varer og tjenesteydelser.
Kontoret er enigt med at søger i, at da der er tale om et varemærke, som er sammensat af mange bestanddele (sammensat mærke), skal det med henblik på bedømmelsen af spørgsmålet om dets særpræg betragtes i sin helhed. Dette er imidlertid ikke uforeneligt med, at de forskellige bestanddele, som mærket udgøres af, undersøges hver for sig (19/09/2001, T-118/00, Tabs (3D), EU:T:2001:226, § 59).
Kontoret har vurderet de enkelte komponenter i mærket, derimod er indsigelsen baseret på indtrykket af mærket som helhed.
Modsat ansøgers opfattelse, beskriver ”gaze point” og ”point of gaze” det samme, nemlig det punkt eller sted som øjnene er rettet mod, eller med ansøgers ordvalg, øjets fokuspunkt.
Et varemærke, som består af en neologisme eller et ord, der er sammensat af bestanddele, som hver for sig er beskrivende for egenskaber ved de varer og tjenesteydelser, med hensyn til hvilke der er indgivet ansøgning om registrering, er selv beskrivende for disse varers og tjenesteydelsers egenskaber i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i varemærkeforordningen, undtagen hvis der er en synlig forskel mellem neologismen eller ordet og den blotte sum af de bestanddele, den er sammensat af: Dette forudsætter, at neologismen eller ordet – på grund af kombinationens usædvanlige karakter i forhold til de nævnte varer eller tjenesteydelser – skaber et indtryk, der ligger tilstrækkelig fjernt fra det indtryk, som er fremkaldt ved den blotte forening af de angivelser, der meddeles ved de bestanddele, den er sammensat af, således at den er mere end summen af de nævnte bestanddele …
(12/01/2005, T‑367/02 - T‑369/02, SnTEM, SnPUR & SnMIX, EU:T:2005:3, § 32).
Det er i den forbindelse også hensigtsmæssigt at analysere det pågældende udtryk ud fra gældende leksikalske og grammatiske regler (30/11/2004, T‑173/03, Nurseryroom, EU:T:2004:347, § 21).
Det at ordelementerne ”gaze” og ”point” er trukket sammen til ”gazepoint” ændrer ikke opfattelsen af udtrykket, da de relevante forbrugere øjeblikkeligt vil genkende de to sammensatte ordelementer og stadig forstå udtrykket som en beskrivelse af det sted blikket er rettet mod og ikke som en indikation på handelsmæssig oprindelse.
At de første mange hints af en internetsøgning på ”GAZEPOINT” udelukkende henviser til ansøger, indikerer at ansøger er god til at søgemaskineoptimere sin hjemmeside, men påviser ikke at mærket ikke er beskrivende eller at det har særpræg. Ansøger har ikke indsendt materiale om særpræg ved indarbejdelse, og kontoret har derfor ikke taget stilling til Artikel 7, stk. 3 i varemærkeforordningen.
Ansøger argumenter at Kontoret ikke har begrundet den konkrete og direkte forbindelse mellem mærket og de ansøgte varer og tjenesteydelserne i særdeleshed.
Varerne i klasse 9 er eye trackings apparater og det dertil tilhørende software der kan beregne det punkt på, for eksempel, en skærm som øjet er rettet mod eller stirrer på. Kontoret fastholder derfor at ”GAZEPOINT” beskriver varernes beskaffenhed, funktion og anvendelse, nemlig at de benyttes til at identificere hvor øjet kigger hen.
Tjenesteydelserne i klasse 42 er vedligeholdelse- og fejlfindingsservices relateret til apparaterne og softwaren i klasse 9. Mærket ”GAZEPOINT” er beskrivende for disse tjenesteydelser, da de er tæt knyttet til brugen af apparaterne og softwaren. Teknisk vedligeholdelse i forbindelse med kalibrering af apparaterne og fejlfinding og optimering af softwaren, alt med henblik på præcision og nøjagtighed i identifikationen af øjets fokuseringspunkt, apparaternes og softwarens præcision og nøjagtighed er et essentielt element i beregningen af øjets fokuspunkt.
Den relevante forbruger vil ikke opfatte mærket som en indikation på handelsmæssig oprindelse, men som information om at varerne og tjenesteydelserne benyttes til at finde øjets fokuspunkt.
Af ovennævnte årsager og i medfør af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 2), i varemærkeforordningen gives der hermed afslag på ansøgningen om registrering af EU-varemærke nr. 16 205 106 for følgende varer:
Klasse 9 Indretninger til eye tracking, nemlig et apparat bestående af et eller flere kameraer, infrarøde lys, sendere, modtagere og software til detektion, overvågning, måling, analyse og rapportering af en brugers øjenbevægelser og fokuspunkt; software til analyse af eye gaze tracking, nemlig software der analyserer brugerdata indsamlet fra indretninger til eye gaze tracking.
Klasse 42 Teknisk vedligeholdelsesvirksomhed, nemlig vedligeholdelse af indretninger til eye gaze tracking og af software til analyse af eye gaze tracking; teknisk bistand, nemlig fejlfinding af problemer for brugere af indretninger til eye gaze tracking og software til analyse af eye gaze tracking.
Ansøgningen kan viderebehandles for de øvrige varer, nemlig:
Klasse 9 Stativer til mobile enheder, nemlig mobiltelefoner, smartphones, tabletcomputere, mobile computere, håndholdte computere, e-bogslæsere og personlige digitale assistenter.
I overensstemmelse med artikel 59, i varemærkeforordningen, har De ret til at klage over denne afgørelse. I henhold til artikel 60, i varemærkeforordningen skal klagen indgives skriftligt til Harmoniseringskontoret inden for to måneder fra datoen for meddelelsen af denne afgørelse. Den indgives på det sprog, som den påklagede afgørelse blev truffet på. Og inden for fire måneder efter den samme dato skal der indgives en skriftlig begrundelse for klagen. Klagen anses for indgivet, når klagegebyret på 720 EUR er betalt.
Anja Pernille LIGUNA