DRIFTSAFDELING



L123


Afslag på ansøgning om EU-varemærke

(Artikel 7 og artikel 42, stk. 2, i EU-varemærkeforordningen]



Alicante, 21/05/2020


Moalem Weitemeyer Bendtsen Law Firm

Amaliegade 3-5

DK-1256 København K

DINAMARCA


Ansøgnings nr.:

18 186 423

Din ref.:


Varemærke:

Copenhagen Pride


Mærketype:

Ordmærke

Ansøger:

Copenhagen Pride

H,C Andersens Boulevard 27, st

DK-1553 København V

DINAMARCA



EUIPO rejste delvis indvending den 25/01/2020 i medfør af artikel 7, stk. 1, litra b og c og artikel 7, stk. 2, i EU-varemærkeforordningen med den begrundelse, at varemærket er udelukket fra registrering, jf. vedlagte brev, som udgør en integreret del af denne afgørelse.


Som følge af Covid-19 situationen, forlængede Kontoret almengyldigt i to omgange fristen for at fremsætte bemærkninger først frem til 01/05/2020 og efterfølgende frem til 18/05/2020.


Kontoret fastholder sin vurdering, at mærket ’Copenhagen Pride, samlet set, giver umiddelbare oplysninger, der angiver, at de ansøgte tjenesteydelser i klasse 41 er

diverse kulturelle arrangementer og shows, koncerter, underholdning, etc., som

indgår i de LGBT-festivaler eller LGBT-events, der afholdes i København. I forbindelse med LGBT-festivaler – også kaldet gay prides – anvendes ordet ’pride’

således ofte sammen med et bynavn - typisk en hovedstad - hvor LGBT-eventen finder sted med afholdelse af diverse kulturelle arrangementer.


Derfor vil den relevante forbruger opfatte tegnet som tilvejebringende oplysninger om

art og omdrejningspunkt for de pågældende tjenesteydelser samt den geografiske

lokalitet, hvor tjenesteydelserne leveres.


Ansøgeren undlod at fremsætte bemærkninger inden for tidsfristen. Af de i brevet med indvendinger anførte årsager og i medfør af artikel 7, stk. 1, litra b og c og artikel 7, stk. 2, i EU-varemærkeforordningen gives der hermed delvist afslag på ansøgningen om registrering af EU-varemærke nr. 18 186 423 for følgende tjenesteydelser:



Klasse 41 Organisering af shows; planlægning af shows; organisering af

kulturelle shows; kulturelle arrangementer og sportsarrangementer;

arrangering af koncerter; underholdning; festplanlægning

(underholdning).



Ansøgningen vil blive viderebehandlet for de resterende varer og tjenesteydelser, nemlig:



Klasse 25 Beklædningsgenstande; fodtøj; hovedbeklædning.


Klasse 41 Undervisning; uddannelse.



I overensstemmelse med artikel 67 i EU-varemærkeforordningen, har De ret til at klage over denne afgørelse. I henhold til artikel 68 i EU-varemærkeforordningen skal klagen indgives skriftligt til Kontoret inden for to måneder fra datoen for meddelelsen af denne afgørelse. Den indgives på det sprog, som den påklagede afgørelse blev truffet på. Og inden for fire måneder efter den samme dato skal der indgives en skriftlig begrundelse for klagen. Klagen anses for indgivet, når klagegebyret på 720 EUR er betalt.






Finn PEDERSEN

Avenida de Europa, 4 • E - 03008 • Alicante, Spanien

Tel. +34 965139100 • www.euipo.europa.eu


Latest News

  • FEDERAL CIRCUIT AFFIRMS TTAB DECISION ON REFUSAL
    May 28, 2021

    For the purpose of packaging of finished coils of cable and wire, Reelex Packaging Solutions, Inc. (“Reelex”) filed for the registration of its box designs under International Class 9 at the United States Patent and Trademark Office (“USPTO”).

  • THE FOURTH CIRCUIT DISMISSES NIKE’S APPEAL OVER INJUNCTION
    May 27, 2021

    Fleet Feet Inc, through franchises, company-owned retail stores, and online stores, sells running and fitness merchandise, and has 182 stores, including franchises, nationwide in the US.

  • UNO & UNA | DECISION 2661950
    May 22, 2021

    Marks And Spencer Plc, Waterside House, 35 North Wharf Road, London W2 1NW, United Kingdom, (opponent), represented by Boult Wade Tennant, Verulam Gardens, 70 Grays Inn Road, London WC1X 8BT, United Kingdom (professional representative)